|



Click to join thylejren

Gæstebog for thylejren.com


|
----------------------------------------------------
Musik i efteråret:
| d. 22/11 |
"Arkitekterne" og Sparke røv med
hardcorebandet "Vulkaan" |
| d. 29/11. |
"The Lovin' Flickknifes" |
Det Ny
Samfund er en dansk forening af
venstreorienterede, stiftet den 20. september 1968, som en direkte
efterfølger af den oprindelig 1882 oprettede forening
Studentersamfundet, som
ophørte med sin virksomhed efter en konkurs 1968.
Foreningen er som den første og ældste herhjemme baseret på direkte
demokrati, og ser det som sin væsentligste opgave at få det direkte demokrati
til at fungere i og udenfor foreningen.
Derudover eksperimenteres der i praksis
med alternative samværs- og livsformer i Thylejren. Sommerlejren besøges i
juli/august af 1.500 mennesker der debatterer, udveksler politiske erfaringer og
lægger strategi for vinterhalvåret.
|
------------------------------------------------------------------------------------------------
THY-LEJREN FORMÅLSPARAGRAF 1970
------------------------------------------------------------------------------------------------
Navn: Det Ny Samfund.
FORMÅL: Foreningens formål er
1) at arbejde for et samfund med
direkte demokrati, global bevidsthed, fælleseje og brug af jord og
produktionsmidler, hvor der er økologisk balance mellem natur og samfund
– og hvor grupper og fællesskaber giver plads til og støtter de enkeltes
udvikling, for derigennem selv at kunne udvikles.
På samme måde tilsigtes der
overensstemmelse mellem de enkeltes og gruppernes psykisk/åndelige
udvikling på den ene side – og deres materielle aktivitet på den anden
side, for at opnå en sund balance mellem teori og praksis.
For at realisere dette arbejder
foreningen for:
2) at udvikle og bevare land- og
bymiljøer, der er i overensstemmelse med formålet, herunder foreningens
grund i Frøstrup.
3) at medvirke til at udbrede et
teoretisk og praktisk kendskab til både 1) og 2) med teater, folkemøder,
sommerlejre etc.
4) at styrke medlemmernes
sociale solidaritet indbyrdes og med andre grupper i samfundet, med
henblik på at styrke deres muligheder for at kæmpe for deres
rettigheder.
MEDLEMSSKAB:
Som medlemer kan optages alle,
der tilslutter sig Det Ny Samfunds formål.
GRUPPER:
Medlemmerne kan organisere sig i
grupper der anmelder sig, annerkendes og opløses på et medlemsmøde.
Grupperne orienterer om påtænkte og foretagne aktivviteter, samt
forelægger evt. Regnskab og budgetpå medlemsmødet.
ØKONOMISK GRUNDLAG &
MEDLEMSKONTINGENT:
Det Ny Samfunds økonomiske
grundlag udgøres af medlemskontingentet. Kontingentets størelse
fastsættes på generalforsamlingen og tilfalder foreningen, der dækker
udgifterne til D.N.S.’s fællesfaciliteter. Kontingentet forfalder til
udbetaling ved det ny kontingentårs begyndelse d. 1’ste Maj.
ADMINISTARTION:
Der vælges en gruppe på tre
personer med tre supleanter. Gruppen skal i fællesskab modtage og
vidregive alle udefra kommende informationer, samt passe foreningens
arkiv, regnskab og kasse.
MEDLEMSMØDER:
Medlemsmøderne er den eneste
myndighed udover generalforsamlingen i alle foreningens anliggender.
Økonomiske bevillinger skal dog forelægges et medlem af
administrationsgruppen før de kan vedtages.
Medlemsmøder afholdes efter
behov, dog mindst den første tirsdag i hver måned, hvorsomhelst.
Dagsorden herfor koordineres i Thy mindst 24 timer før.
Medlemsmødets funktion er:
Forum for debat og fastlæggelse
af fællesaktiviteter. Stillingtagen til enkeltmedlemmers og gruppers
arbejde. Indkaldelse af kommende møder og opstilling af dagsorden.
GENERALFORSAMLING:
Generalforsamlingen er
foreningens øverste besluttende myndighed og kan træffe beslutniger
uanset de fremmødtes antal.
Beslutninger om
vedtægtsændringer, valg af ny administrationsgruppe, bestemmelse af
grupperettigheder, opløsning af foreningen, samt okonomiske
dispositioner, der overskrider 80% af foreningens formue, kan kun ske på
generalforsamlingen. Dagsorden herfor vedtages på et medlemsmøde og
indkaldelse af generalforsamlingen skal ske skriftligt til alle
foreningens medlemmer med 14 dages varsel.
Både dagsorden og de på den
opførte punkter vedtages med almindeligt stemmeflertal.
Mindst een gang om året
indkaldes til ordinær generalforsamling med følgende punkter på
dagsordenen:
valg af referent og
ordstyrer,
beretning fra
administrationsgruppen med forelæggelse af revideret regnskab,
valg af
administrationsgruppe,
valg af 2 revisorer,
fastlæggelse af
kontingentets størrelse,
fastlæggelse af
lejrperiode.
Forslag til dagsorden indsendes
senest otte dage før generalforsamlingen. Senere fremkomne forslags
gyldighed afgøres af generalforsamlingen.
BASTA! |
Til top
|
Thylejren – objects clause 1970
Name:
Det Ny Samfund (The New Society)
The
society’s objectives are:
1)
To work for a society with direct democracy, global
consciousness, joint property and the use of land and means of
production, with an organic balance between nature and society – and
where groups and communities are giving space and support for the
development of the individual for thereby being able developing
themselves.
In the
same way agreement is intended between the individual and the group’s
mental and spiritual development on one hand – and their material
activities on the other, to obtain a healthy balance between theory and
practice.
2)
To develop and maintain rural- and city environments, who are in
agreement with the object, hereby the society’s land in Frøstrup.
3)
To participate in the distribution of theoretical and practical
knowledge of 1) and 2) with theatre, popular meetings, summer camps etc.
4)
To strengthen the mutual social solidarity of the members and the
one of other groups in society according to strengthen their possibility
to fight for their rights.
Membership:
Anyone
agreeing with the object clause of DNS can be admitted as a member.
Groups:
The
members can organize in groups, who register, are approved of and are
dissolved in a member’s meetings:
The
groups are orientating about projected and performed activities, and
present possible account and budget at the meeting
Financial basis and member’s subscription:
The
financial basis of DNS is consisting of the member’s subscriptions. The
subscription amount is fixed at the general meeting and goes to the
society, which is covering the expenses for the common facilities of
DNS. The subscription is due at the start of the new subscription year
May 1.
Administration:
A group
of three is elected as well as three substitutes. The group must receive
and hand over all incoming information and be in charge of DNS’s files,
accounts and cash.
Member’s meetings:
The
member’s meeting is the only authority apart from the general meeting in
matters concerning DNS. Financial grants, though, must be presented to a
member of the administration group before they can be passed. Member’s
meetings are to be held when needed, but at least the first Tuesday of
every month, anywhere. The agenda is coordinated in Thy at least 24
hours before.
The
duties of the member’s meeting are:
Forum
for debating and laying down common activities. Taking a stand on the
work of single members and groups. Calling for future meetings and
drawing up the agenda.
|
Til top

Lov om anvendelse af
FrøstruplejrenLOV nr 410 af 14/06/1995
(Gældende)
Lov om anvendelse af Frøstruplejren
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds
Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi
ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Lovens formål er at muliggøre anvendelse af Frøstruplejren i
overensstemmelse med den lokalplan, som miljø- og
energiministeren
tilvejebringer for området.
§ 2.
Loven gælder for ejendommen matr.nr. 3 d, Tømmerby by, Tømmerby i
Hanstholm Kommune.
§ 3.
Miljø- og energiministeren kan tillade, at
- 1) ejendommen anvendes til
helårslejrplads for indtil 75 voksne faste beboere og deres børn,
- 2) der afholdes sommerlejr,
- 3) bygninger og konstruktioner
opføres eller ombygges og
- 4) skure, skurvogne eller
andre genstande placeres på ejendommen.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan stille vilkår for tilladelsen, herunder
om ombygning eller nedrivning af bygninger, der ikke må anvendes til
beboelse eller andet formål.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan tilbagekalde tilladelsen, hvis vilkår for
tilladelsen overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan dispensere fra det i stk. 1, nr. 1,
fastsatte maksimum for antallet af voksne beboere i lejren, hvis en
dispensation er nødvendig for, at personer med særlig tilknytning til
lejren kan bosætte sig i lejren.
Stk. 5.
Ansøgning efter stk. 1 skal være indgivet inden 3 måneder efter at den
lokalplan, som miljø- og energiministeren tilvejebringer for området, er
endeligt godkendt og offentliggjort.
§ 4.
Reglerne om landzonetilladelse i lov om planlægning og reglerne i
byggeloven og bygningsreglementerne finder ikke anvendelse, så længe en
tilladelse er gældende.
§ 5.
Miljø- og energiministeren påser overholdelsen af vilkår i en
tilladelse. Miljø- og energiministeren kan meddele påbud eller forbud
herom.
Stk. 2.
Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan miljø- og energiministeren
lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.
Stk. 3. I
tilsynsøjemed har Miljø- og Energiministeriets, amtsrådets og
kommunalbestyrelsens personale og personer med bemyndigelse fra de
pågældende myndigheder til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til ejendommen.
Stk. 4.
Politiet yder fornøden bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk.
2 og 3.
§ 6.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
gennemførelsen af lovens regler, herunder om nedsættelse af et
lejrudvalg, som forestår kontakten til myndighederne.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren kan bemyndige Viborg Amtsråd til efter
nærmere af ministeren fastsatte retningslinjer at udøve de beføjelser,
der i denne lovs § 5, stk. 1 og 2, er tillagt ministeren.
Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter
stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for
ministeren.
§ 7.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der
- 1) tilsidesætter vilkår og
bestemmelser, som miljø- og energiministeren har fastsat efter § 3,
stk. 2, eller
- 2) undlader at efterkomme
påbud eller forbud efter § 5, stk. 1.
Stk. 2. I
forskrifter, der udstedes i henhold til § 6, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. Er
en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende
institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske
person som sådan bødeansvar.
§ 8.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Svend Auken
Ingen |
Til top
Direkte demokrati
Direkte demokrati en en
rådsdemokratisk organisering af politik og samfundsliv (se Rådssystem).
Organisatorisk adskiller det sig fra det indirekte, repræsentative
demokrati - enten ved at rådsmødet er det øverste organ (se Rådsmøde),
eller ved at de valgte repræsentanter permanent kan kontrolleres af
deres basis og til enhver tid kan tilbagekaldes.
Eksempler på direkte demokrati findes
i de antikke bystater, Pariserkommunen i 1871, de russiske sovjetter i
1905 og 1917, rådsrepublikken i München i 1918, arbejderrådene i Ungarn
i 1956 og i Tjekkoslovakiet i 1968. Direkte demokrati betyder i denne
forbindelse en form for selvstyre, hvor samfundsborgerne bliver aktive
deltagere og får kontrol over egne arbejds- og livsbetingelser. I den
marxistiske tradition har det direkte rådsdemokrati traditionelt været
anset for at være det socialistiske alternativ til det borgerlige,
indirekte og parlamentariske demokrati.
Denne opfattelse er
imidlertid ikke rigtig. En moderne, socialistisk industristat vil ikke
kunne fungere uden det indirekte, repræsentative demokrati på nationalt
niveau. Opgaven er snarere at skabe et politisk system, som kombinerer
det indirekte og det direkte demokrati.
I hvilke tilfælde man
skal vælge den ene eller den anden løsning, kan ikke fastlægges
abstrakt, men er et praktisk-organisatorisk spørgsmål, som afgøres ud
fra hensigtsmæssighed, for begge demokratiformer er knyttet til én og
samme demokratiske grundtanke (se Demokrati).
Direkte demokrati kan
også betyde et system, hvor vælgerne gennem folkeafstemning - som f.eks.
i Schweiz - har lovgivende magt. R.S.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
studentersamfundet
Studentersamfundet: dansk politisk studenterforening, stiftet 1882 af
radikale studenter; opløst 1915; genoprettet 1921 med stærkt socialistisk præg,
men stadig radikalt domineret. Blev i 1930erne en fraktion af
Studenterforeningen. Genoprettedes 1945 med Brandt Rehberg som formand, men
gik konkurs 1968. Havde til formål at udgøre et forum for venstreorienterede,
især studenter. I tilknytning til det stiftedes 1885 Retshjælp for Ubemidlede.
studenterforeningen
Studenterforeningen: dansk forening i København, dannet
1820 med det formål at være samlingssted for dansk studenterliv. Spillede indtil
1864 en rolle som forum for De Nationalliberale samt
skandinavismen.
Havde indtil 1972 eget hus, fra maj 1976 egne lokaler i Købmagergade. Ledes af
et seniorat og et repræsentantskab.
Til top |