Thylejrens Logo

Thylejren.Com

Google

 

Webmail

Vejrudsigten

Alt det gamle

 

  Click to join thylejren

Click to join thylejren

 

 

Free Guestbook
Gæstebog for thylejren.com

 

 

 

 

Subscribe to thylejren

Powered by us.groups.yahoo.com

----------------------------------------------------

Musik i efteråret:

d. 22/11 "Arkitekterne" og Sparke røv med hardcorebandet "Vulkaan"
d. 29/11. "The Lovin' Flickknifes"

 

 

Det Ny Samfund er en dansk forening af venstreorienterede, stiftet den 20. september 1968, som en direkte efterfølger af den oprindelig 1882 oprettede forening Studentersamfundet, som ophørte med sin virksomhed efter en konkurs 1968.
 

Foreningen er som den første og ældste herhjemme baseret på direkte demokrati, og ser det som sin væsentligste opgave at få det direkte demokrati til at fungere i og udenfor foreningen.

Derudover eksperimenteres der i praksis med alternative samværs- og livsformer i Thylejren. Sommerlejren besøges i juli/august af 1.500 mennesker der debatterer, udveksler politiske erfaringer og lægger strategi for vinterhalvåret.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

THY-LEJREN        FORMÅLSPARAGRAF         1970

------------------------------------------------------------------------------------------------

Navn: Det Ny Samfund.

FORMÅL: Foreningens formål er

1) at arbejde for et samfund med direkte demokrati, global bevidsthed, fælleseje og brug af jord og produktionsmidler, hvor der er økologisk balance mellem natur og samfund – og hvor grupper og fællesskaber giver plads til og støtter de enkeltes udvikling, for derigennem selv at kunne udvikles.

På samme måde tilsigtes der overensstemmelse mellem de enkeltes og gruppernes psykisk/åndelige udvikling på den ene side – og deres materielle aktivitet på den anden side, for at opnå en sund balance mellem teori og praksis.

 For at realisere dette arbejder foreningen for:

2) at udvikle og bevare land- og bymiljøer, der er i overensstemmelse med formålet, herunder foreningens grund i Frøstrup.

3) at medvirke til at udbrede et teoretisk og praktisk kendskab til både 1) og 2) med teater, folkemøder, sommerlejre etc.

4) at styrke medlemmernes sociale solidaritet indbyrdes og med andre grupper i samfundet, med henblik på at styrke deres muligheder for at kæmpe for deres rettigheder. 

MEDLEMSSKAB:

Som medlemer kan optages alle, der tilslutter sig Det Ny Samfunds formål.

 GRUPPER:

Medlemmerne kan organisere sig i grupper der anmelder sig, annerkendes og opløses på et medlemsmøde. Grupperne orienterer om påtænkte og foretagne aktivviteter, samt forelægger evt. Regnskab og budgetpå medlemsmødet.

 ØKONOMISK GRUNDLAG & MEDLEMSKONTINGENT:

Det Ny Samfunds økonomiske grundlag udgøres af medlemskontingentet. Kontingentets størelse fastsættes på generalforsamlingen og tilfalder foreningen, der dækker udgifterne til D.N.S.’s fællesfaciliteter. Kontingentet forfalder til udbetaling ved det ny kontingentårs begyndelse d. 1’ste Maj.

 ADMINISTARTION:

Der vælges en gruppe på tre personer med tre supleanter. Gruppen skal i fællesskab modtage og vidregive alle udefra kommende informationer, samt passe foreningens arkiv, regnskab og kasse.

 MEDLEMSMØDER:

Medlemsmøderne er den eneste myndighed udover generalforsamlingen i alle foreningens anliggender. Økonomiske bevillinger skal dog forelægges et medlem af administrationsgruppen før de kan vedtages.

Medlemsmøder afholdes efter behov, dog mindst den første tirsdag i hver måned, hvorsomhelst. Dagsorden herfor koordineres i Thy mindst 24 timer før.

Medlemsmødets funktion er:

Forum for debat og fastlæggelse af fællesaktiviteter. Stillingtagen til enkeltmedlemmers og gruppers arbejde. Indkaldelse af kommende møder og opstilling af dagsorden. 

 GENERALFORSAMLING:

Generalforsamlingen er foreningens øverste besluttende myndighed og kan træffe beslutniger uanset de fremmødtes antal.

Beslutninger om vedtægtsændringer, valg af ny administrationsgruppe, bestemmelse af grupperettigheder, opløsning af foreningen, samt okonomiske dispositioner, der overskrider 80% af foreningens formue, kan kun ske på generalforsamlingen. Dagsorden herfor vedtages på et medlemsmøde og indkaldelse af generalforsamlingen skal ske skriftligt til alle foreningens medlemmer med 14 dages varsel.

Både dagsorden  og de på den opførte punkter vedtages med almindeligt stemmeflertal.

Mindst een gang om året indkaldes til ordinær generalforsamling med følgende punkter på dagsordenen:

     valg af referent og ordstyrer,

     beretning fra administrationsgruppen med forelæggelse af revideret regnskab,

     valg af administrationsgruppe,

     valg af 2 revisorer,

     fastlæggelse af kontingentets størrelse,

     fastlæggelse af lejrperiode.

Forslag til dagsorden indsendes senest otte dage før generalforsamlingen. Senere fremkomne forslags gyldighed afgøres af generalforsamlingen.

BASTA!

Til top

Thylejren –  objects clause 1970

 

Name: Det Ny Samfund (The New Society)

 

The society’s objectives are:

 

1)      To work for a society with direct democracy, global consciousness, joint property and the use of land and means of production, with an organic balance between nature and society – and where groups and communities are giving space and support for the development of the individual for thereby being able developing themselves.

In the same way agreement is intended between the individual and the group’s mental and spiritual development on one hand – and their material activities on the other, to obtain a healthy balance between theory and practice.

2)      To develop and maintain rural- and city environments, who are in agreement with the object, hereby the society’s land in Frøstrup.

3)      To participate in the distribution of theoretical and practical knowledge of 1) and 2) with theatre, popular meetings, summer camps etc.

4)      To strengthen the mutual social solidarity of the members and the one of other groups in society according to strengthen their possibility to fight for their rights.

 

Membership:

Anyone agreeing with the object clause of DNS can be admitted as a member.

 

Groups:

The members can organize in groups, who register, are approved of and are dissolved in a member’s meetings:

The groups are orientating about projected and performed activities, and present possible account and budget at the meeting

 

Financial basis and member’s subscription:

The financial basis of DNS is consisting of the member’s subscriptions. The subscription amount is fixed at the general meeting and goes to the society, which is covering the expenses for the common facilities of DNS. The subscription is due at the start of the new subscription year May 1.

 

Administration:

A group of three is elected as well as three substitutes. The group must receive and hand over all incoming information and be in charge of DNS’s files, accounts and cash.

 

Member’s meetings:

The member’s meeting is the only authority apart from the general meeting in matters concerning DNS. Financial grants, though, must be presented to a member of the administration group before they can be passed. Member’s meetings are to be held when needed, but at least the first Tuesday of every month, anywhere. The agenda is coordinated in Thy at least 24 hours before.

 

The duties of the member’s meeting are:

Forum for debating and laying down common activities. Taking a stand on the work of single members and groups. Calling for future meetings and drawing up the agenda.

 

Til top


Lov om anvendelse af

Frøstruplejren

LOV nr 410 af 14/06/1995 (Gældende)

Lov om anvendelse af Frøstruplejren

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

 § 1. Lovens formål er at muliggøre anvendelse af Frøstruplejren i

overensstemmelse med den lokalplan, som miljø- og energiministeren

tilvejebringer for området.

§ 2. Loven gælder for ejendommen matr.nr. 3 d, Tømmerby by, Tømmerby i Hanstholm Kommune.

§ 3. Miljø- og energiministeren kan tillade, at

  • 1) ejendommen anvendes til helårslejrplads for indtil 75 voksne faste beboere og deres børn,
  • 2) der afholdes sommerlejr,
  • 3) bygninger og konstruktioner opføres eller ombygges og
  • 4) skure, skurvogne eller andre genstande placeres på ejendommen.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan stille vilkår for tilladelsen, herunder om ombygning eller nedrivning af bygninger, der ikke må anvendes til beboelse eller andet formål.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan tilbagekalde tilladelsen, hvis vilkår for tilladelsen overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan dispensere fra det i stk. 1, nr. 1, fastsatte maksimum for antallet af voksne beboere i lejren, hvis en dispensation er nødvendig for, at personer med særlig tilknytning til lejren kan bosætte sig i lejren.

Stk. 5. Ansøgning efter stk. 1 skal være indgivet inden 3 måneder efter at den lokalplan, som miljø- og energiministeren tilvejebringer for området, er endeligt godkendt og offentliggjort.

§ 4. Reglerne om landzonetilladelse i lov om planlægning og reglerne i byggeloven og bygningsreglementerne finder ikke anvendelse, så længe en tilladelse er gældende.

§ 5. Miljø- og energiministeren påser overholdelsen af vilkår i en tilladelse. Miljø- og energiministeren kan meddele påbud eller forbud herom.

Stk. 2. Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan miljø- og energiministeren lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.

Stk. 3. I tilsynsøjemed har Miljø- og Energiministeriets, amtsrådets og kommunalbestyrelsens personale og personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ejendommen.

Stk. 4. Politiet yder fornøden bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 2 og 3.

§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen af lovens regler, herunder om nedsættelse af et lejrudvalg, som forestår kontakten til myndighederne.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Viborg Amtsråd til efter nærmere af ministeren fastsatte retningslinjer at udøve de beføjelser, der i denne lovs § 5, stk. 1 og 2, er tillagt ministeren.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) tilsidesætter vilkår og bestemmelser, som miljø- og energiministeren har fastsat efter § 3, stk. 2, eller
  • 2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 5, stk. 1.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Svend Auken

Officielle noter

Ingen

Til top

Direkte demokrati

Direkte demokrati en en rådsdemokratisk organisering af politik og samfundsliv (se Rådssystem). Organisatorisk adskiller det sig fra det indirekte, repræsentative demokrati - enten ved at rådsmødet er det øverste organ (se Rådsmøde), eller ved at de valgte repræsentanter permanent kan kontrolleres af deres basis og til enhver tid kan tilbagekaldes.

      Eksempler på direkte demokrati findes i de antikke bystater, Pariserkommunen i 1871, de russiske sovjetter i 1905 og 1917, rådsrepublikken i München i 1918, arbejderrådene i Ungarn i 1956 og i Tjekkoslovakiet i 1968. Direkte demokrati betyder i denne forbindelse en form for selvstyre, hvor samfundsborgerne bliver aktive deltagere og får kontrol over egne arbejds- og livsbetingelser. I den marxistiske tradition har det direkte rådsdemokrati traditionelt været anset for at være det socialistiske alternativ til det borgerlige, indirekte og parlamentariske demokrati.

Denne opfattelse er imidlertid ikke rigtig. En moderne, socialistisk industristat vil ikke kunne fungere uden det indirekte, repræsentative demokrati på nationalt niveau. Opgaven er snarere at skabe et politisk system, som kombinerer det indirekte og det direkte demokrati.

I hvilke tilfælde man skal vælge den ene eller den anden løsning, kan ikke fastlægges abstrakt, men er et praktisk-organisatorisk spørgsmål, som afgøres ud fra hensigtsmæssighed, for begge demokratiformer er knyttet til én og samme demokratiske grundtanke (se Demokrati).

Direkte demokrati kan også betyde et system, hvor vælgerne gennem folkeafstemning - som f.eks. i Schweiz - har lovgivende magt. R.S. Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

studentersamfundet

Studentersamfundet: dansk politisk studenterforening, stiftet 1882 af radikale studenter; opløst 1915; genoprettet 1921 med stærkt socialistisk præg, men stadig radikalt domineret. Blev i 1930erne en fraktion af Studenterforeningen. Genoprettedes 1945 med Brandt Rehberg som formand, men gik konkurs 1968. Havde til formål at udgøre et forum for venstreorienterede, især studenter. I tilknytning til det stiftedes 1885 Retshjælp for Ubemidlede.

studenterforeningen

Studenterforeningen: dansk forening i København, dannet 1820 med det formål at være samlingssted for dansk studenterliv. Spillede indtil 1864 en rolle som forum for De Nationalliberale samt skandinavismen. Havde indtil 1972 eget hus, fra maj 1976 egne lokaler i Købmagergade. Ledes af et seniorat og et repræsentantskab.

Til top

Email til Webmaster

Sidst opdateret 18 november, 2008 15:17:39